Om AH Arbejdsmiljø
AH Arbejdsmiljø hjælper danske virksomheder med at sætte fokus på arbejdsmiljø, trivsel og arbejdsglæde.
Der tilbydes konsulentydelser indenfor forebyggelse og sundhedsfremme under en arbejdsmiljøparaply. Eksempler på tiltag er ergonomisk gennemgang af den enkeltes arbejdsplads, tiltag med fokus på bevægelse på arbejdspladsen, hjælp til tilbagevenden til arbejdet af en sygemeldt medarbejder, og det kan være foredrag og undervisning ud fra arbejdspladsens ønsker. Kontakt mig for yderligere: ah@ah-arbejdsmiljo.dk
AH Arbejdsmiljø fokuserer bredt på forebyggelse i arbejdsmiljøet og arbejder ud fra en anerkendende og sundhedsfremmende tilgang.
AH Arbejdsmiljø arbejder meget professionelt i et tæt samarbejde med virksomhed og medarbejdere. Der tages udgangspunkt i virksomhedens udfordringer og ressourcer og alle har et fælles ansvar.
Mit navn er Anette Hovesen. Jeg er indehaver af AH Arbejdsmiljø, og jeg har stor erfaring indenfor mit fag.
Jeg er uddannet ergoterapeut i 2001 og har arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme siden 2002 og specifikt indenfor arbejdsmiljøområdet siden 2006.
Jeg har projekterfaring fra 2 store forebyggelsesprojekter i offentligt regi med gode resultater til følge. Fokus var i begge projekter nedbringelse af sygefravær ved at i gangsætte tiltag, hvor muskel- og skeletbesvær forebygges/forebyggelse af ondt i kroppen.
Jeg har suppleret min faglighed med bl.a. arbejdsmiljøuddannelsen, uddannelse til mentor for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, uddannet fysiopilatesinstruktør og instruktør i styrketræning. Og sidst men ikke mindst afsluttede jeg NLP Practitioner uddannelsen i juni 2012.
Jeg har yderligere tilegnet mig erfaring igennem mere end 2 år i arbejdet med allerede sygemeldte og fleksjobbere med muskel- og skeletbesvær og har i denne sammenhæng stor erfaring fra samarbejdet med virksomheder og planlægning af delvise raskmeldinger, vejledning og vurdering af arbejdsredskaber (TTA - Tilbage Til Arbejdet). Er yderligere fortrolig med lovgivning på området og kan bl.a. vejlede medarbejdere og virksomheder om eventuelle hjælpeforanstaltninger i forbindelse med en sygemelding.








