Individuelle forløb
Et individuelt forløb/tilbud vil have fokus på, at den enkelte medarbejder bliver i stand til at tage ansvar for eget helbred. Udgangspunktet vil være at give den enkelte medarbejder redskaber og handlemuligheder ud fra den enkeltes motivation og ressourcer, således muskel- og skeletbesvær mindskes eller forebygges.Det individuelle forløb har fokus på at forebygge, herunder at spotte muskel- og skeletbesvær og handle på det inden det udvikler sig samt at mindske besværet for allerede ramte medarbejdere inden det udvikler sig til potentielt sygefravær.
Idet det vil være individuelt for hver enkelt, hvad udgangspunktet er, vil handlemulighederne således også blive tilrettelagt individuelt.
Vejledningen kan tage udgangspunkt i følgende:
- Helbred
- Fysisk tilstand/kropslige forudsætninger
- Krav i jobbet
- Arbejdets art
- Arbejdstilrettelæggelse
- Variationsmuligheder
- Ergonomi
- Træningsvejledning
- Anbefaling om arbejdsredskaber
Der er også mulighed for at køre individuelle coachingforløb.
Gruppeforløb
AH Arbejdsmiljø gennemfører også gruppeforløb med henblik på at forebygge/mindske muskel- og skeletbesvær.Et gruppeforløb kan være for en specifik afdeling i virksomheden, eksempelvis for medarbejdere som har samme arbejdsmæssige udfordringer.
Det kan også være en gruppe af medarbejdere, som typisk er ramt/rammes af muskel- og skeletbesvær.
Et forløb med en gruppe af medarbejdere, vil blive tilrettelagt efter de udfordringer og ønsker, som virksomheden stiller op.
Der tilbydes skriftlig afrapportering.








